Sundhed i et helhedsperspektiv
Hos byHeidi arbejder vi med sundhed i et helhedsperspektiv – og kosten spiller en afgørende rolle. En hud i ubalance er ofte et signal fra kroppen, ikke bare et overfladisk problem. Derfor sætter vi fokus på mad som støtte til hormonbalance, fordøjelse, nervesystem og generel trivsel.
Alle kan have glæde af denne tilgang – uanset om målet er klarere hud, mere energi, færre symptomer i overgangsalderen eller blot et ønske om at styrke kroppen naturligt. Den måde vi spiser på, har betydning. Og det gode er: det behøver ikke være svært. Med udgangspunkt i middelhavskosten, og med fokus på at undgå gluten og mælk (dog med plads til smør og lidt yoghurt), kan man støtte kroppen blidt og effektivt.
I vores bog S.F.S.P. sundhedstransformering beskriver vi, hvordan kosten spiller sammen med kroppens fire sundhedssøjler – den sociale, fysiske, spirituelle og psykiske sundhed. Bogen er skrevet til dem, der ønsker mere viden og konkrete redskaber til at støtte kroppen på en naturlig måde.
Et eksempel på, hvordan kosten kan bruges aktivt i hverdagen, er en mor og datter, der sammen har taget initiativ til at spise efter principperne i bogen. Målet har været forskelligt – den ene ønsker støtte til overgangsalderen, den anden til uren hud. Fællesnævneren? Hormonerne. Og den antiinflammatoriske, balancerende kost.
De valgte retterne sammen, lavede planen i fællesskab – og oplevede, at sund mad både kan være hyggelig, velsmagende og give mere nærvær.
Eksempler på måltider i løbet af en dag:
Morgenmad:
Chiagrød med mandelmælk, bær og valnødder
Cremet havregrød med æble, kanel og mandler
Økologisk A38 med ovnbagt boghvedemysli og bær
Mellemmåltider:
Grøntsagsstave med hummus eller oliventapenade
Frugt som æble, kiwi eller bær
Stenalderknækbrød med banan eller kiwi
Frokost:
Rugbrød med kylling, avokado, pesto, agurk og tomat
Linsesalat med spinat, tomater og avokado
Salat med kylling, linser og mild A38-dressing
Aftensmad: Varme og nærende retter, der er nemme at lave og fulde af smag:
Ovnbagt laks med søde kartofler og grønkålssalat
Kyllingefrikadeller med bagte rodfrugter og avokadocreme
Squashpasta med grøntsagskrydret kødsauce
Æggekage med spinat, kartoffel og løg
Pointen er ikke at spise perfekt – men at spise med formål, nærvær og omsorg. Når kroppen får de rette byggesten, vil det ofte kunne ses og mærkes. Også i huden.
Kærligst,
byHeidi
Hejsa, jeg er Heidi
Det er mig der har skrevet artiklen her på siden. Jeg har arbejdet inden for sygehusvæsenet i mere end 20 år. Gennem mit arbejde og min selvstændige virksomhed har jeg hjulpet mange mennesker med at heale sig selv.
Hvis du vil lære hvordan du kan heale dig selv og give dig selv et bedre liv med energi og overskud så klik og se hvordan.

Min vej ud af allergi
Heidis Rejse Min vej ud af allergi Hoste, nys, kriller

Ernæringsterapi – mere info
Sundhed Ernæringsterapi – mere info Den rette kost kræver overblik

Candida – en dræber
Sygdom og forebyggelse Candida – en dræber Candida er en