S.F.S.P

Sundhedskonceptet S.F.S.P. udviklet af Heidi Riishøj

Mit mål er at udfordre det traditionelle sundhedsfokus, hvor medicin ofte er den primære løsning. Efter 20 år i sundhedssektoren med erfaring fra sygeplejen, egen sygdom og en alternativ tilgang er mit fokus på forebyggende sundhed og helbredelse gennem det du er, det du tænker og det du spiser.

Sundhed handler om forebyggelse gennem viden, indsigt og forståelse. Det er en kombination af nysgerrighed, empati og en helhedsorienteret tilgang. Kosten spiller en central rolle, ligesom individuelle vejledninger og en dybere forståelse af kroppen som en helhed, herunder det spirituelle, det sociale og det psykiske.

S.F.S.P.

Hvad er Heidis S.F.S.P. sundhedstransformering?

SFSP – Et skræddersyet sundhedskoncept til individuel sundhedsændring

SFSP er et holistisk sundhedskoncept, der hjælper med at transformere sundhed fra sygdom til helbredelse gennem fire fundamentale sundhedsområder. SFSP står for:

Social sundhed

  • Netværk og selvfølelse
  • Social analyse
  • Drømmetydning

Fysisk sundhed

  • Individuel kost
  • Individuel motion
  • Roadmap for en sund basiskost
  • DNA

Spirituel sundhed

  • Åndelig og spirituel sundhed
  • Døden og dens betydning
  • Meditation og mindfulness
  • Visualisering og healing
  • Spaceclearing og loven om tiltrækning

Psykisk sundhed

  • Barndommens indflydelse
  • Erfaringer og selvfølelse
  • Teknologiens påvirkning
  • Stresshåndtering
  • Tankernes kraft og tilgivelse
  • Affirmationer

De fire sundhedsområder er fundamentet for forebyggelse, sygdomsbehandling og helbredelse.

Grundbogen SFSP Sundhedstransformation er for alle, der ønsker en dybere forståelse af deres egen sundhed og hvordan de kan tage kontrol over deres velbefindende.
Bogen giver et solidt fundament til at arbejde med egen selvhelbredelse og kan bruges som en livslang guide til at skabe balance i krop og sind.

Derudover er denne bog grundstammen for en serie af kommende bøger, hvor SFSP-principperne og redskaberne anvendes på specifikke ubalancer og sygdomme. Eksempelvis Overgangsalder ud fra SFSP, hvor SFSP bruges til at forstå og håndtere kroppens naturlige forandringer.

SFSP er ikke blot en teori – det er en praktisk metode til at opnå sundhed og livskvalitet gennem en helhedsorienteret tilgang.

S.F.S.P. - Sommerfuglen er et symbol på forvandling.

Det er at gå fra puppe til sommerfugl, hvilket betyder du går fra mørke, tunghed, kamp, uvidenhed til at være fri.

Sommerfuglen har 4 vinger, i hver vinge har du et sundhedsområde der skal pleje og passes.

Alt skal passes lige meget for at der er balance og du kan føle dig let og fri.

Sommerfuglens vinger repræsenterer.

  • Den fysiske sundhed
  • Den spirituelle (meditation) sundhed
  • Den psykiske (mentale) sundhed
  • Den sociale sundhed.
Sommerfugl.sfsp

S.F.S.P. hjælper dig med at:

  • Leve længere
  • Leve uden symptomer
  • Leve fri af sygdom
  • Leve med energi og glæde
  • Leve lykkeligt
  • Sige fra
  • Være stærkere i krisesituationer
  • Forstå kroppen
  • Have et personlig kit til livets knubs

Filosofien bag

Filosofien bag SFSP-transformeringen bygger på holisme. Kroppen er ikke kun påvirket af, hvad du spiser, hvor meget du motionerer, eller hvordan din søvn er. Den formes også af dine tanker, dine relationer og din opfattelse af verden.

For at skabe en varig sundhedstransformation kræver det, at du går skridtet dybere. Du har mulighed for at ændre dit liv, din fysiske krop, dine tanker og din sundhed. Intet er sort-hvidt, da vi er et produkt af vores tanker, følelser, kost, motion, gener og oplevelser.

Sundhed handler om indsigt, forståelse og de rette individuelle redskaber, der gør det muligt at skabe balance i både krop og sind.

Fremtidens sundhed findes i SFSP-konceptet, som giver dig de nødvendige værktøjer til at tilpasse og personliggøre din vej til sundhed. Det hjælper dig med at navigere i kost, motion, medicin og kosttilskud, så du kan finde den løsning, der passer præcis til dig.

Nutidens sundhedssystem

Nutidens sundhedssystem er domineret af hurtige medicinske løsninger, som i nogle tilfælde kan være nødvendige. Men forebyggelse og behandling af sygdomme samt langvarige symptomer kræver en dybere og mere helhedsorienteret tilgang. Krop og sind er komplekse, og for at opnå reel sundhed skal alle aspekter af menneskets liv inddrages.

Gennem mine mange år som sygeplejerske har jeg erfaret, at tid, omsorg og fordybelse ofte nedprioriteres, mens medicin bliver den foretrukne løsning.

Hvis sundhed kun tolkes ud fra den traditionelle tilgang, opnås kun brudstykker af virkeligheden, og en stor del af sandheden går tabt.

Optimal sundhed handler om at se hele mennesket – krop, sind og ånd – uden forudindtagede holdninger og med en forståelse af, at balance skabes gennem en helhedsorienteret tilgang

SFSP’s helbredelse trin

Social Sundhed

  • Netværk og selvfølelse
  • Social analyse
  • Drømmetydning

Fysisk sundhed

  • Individuel kost
  • Individuel motion
  • Roadmap for healthy basic diet
  • DNA

Spirituel sundhed

  • Åndelig / spirituel sundhed
  • Døden
  • Meditation/mindfulness
  • Visualisering / Healing
  • Spaceclearing / loven om tiltrækning

Psykisk sundhed

  • Barndom
  • Erfaringer og selvfølelse
  • Teknologi
  • Stress
  • Tankernes kraft og tilgivelse
  • Affirmationer
butterfly lys lilla Heidi Riishøj

Sociale analyse - (psykoterapeutisk redskab) udviklet af Heidi via S.F.S.P.

Forstå dig selv gennem social analyse – vejen til psykisk balance

Psykisk kan vi alle blive ramt af frustration, vrede, jalousi, angst eller tunge følelser som manglende glæde og livslyst. I en verden præget af uro og ydre påvirkninger kan vi let miste os selv og ende i ubalance eller endda depression.

Samtale kan lindre og skabe en følelse af lettelse, men det kræver tid og indsigt at forstå sig selv og sine handlemønstre. Ofte er det en lang proces at afkode, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og hvordan vi ændrer vores tanker og adfærd, så vi skaber et liv i balance og glæde.

Gennem 20 års erfaring med sundhed, terapi og menneskelig udvikling har jeg udviklet en metode til at give dig en dybere forståelse af din psykiske sundhed. Ved at kortlægge din sociale kontekst – de positive og negative påvirkninger fra din omgangskreds – får du et klart billede af dine styrker, udfordringer og mønstre. Via en social analyse får du en konkret forståelse af, hvordan dine relationer og oplevelser spejler sig i dit indre liv, og hvordan du aktivt kan vende negative mønstre til positive.

Når du opnår dette overblik, kan du arbejde målrettet med at skabe en sundere psykisk tilstand. Dette gøres gennem individuelle værktøjer, herunder affirmationer, der styrker dit mindset og skaber varige forandringer.

Denne metode indgår i S.F.S.P. sundhedsforløb, men du kan også vælge at booke en tid til en personlig social analyse og tage det første skridt mod større selvindsigt og indre balance.

Hør mine egen personlige fortællinger

Social Sundhed

Fysisk sundhed

Spirituel sundhed

Psykisk sundhed

De 4 grundsten indenfor sundhed

Betydningen af sundhed er opbygget om de 4 grundsten, der omhandler social-, fysisk-, spirituel- og psykisk sundhed. Der er mange måder hvorpå sundheden kan opfattes på. Nogle mener at “Atkinskuren”, i dag kaldet LCHF, er sund og andre mener at gluten- og mælkefri diæt er sundt. Daglige gåture og spise almindelig dansk mad er ligeledes et hit. Mange definerer sundhed med fast motion trods de ugentlige har besøg på fast-food restauranter.

Ordet sundhed bliver primært brugt med fokus på den fysiske del. Sundheden handler i stor grad om hele kroppen, både den fysiske krop og det psykiske indre.

Behovet for at opdele den store viden og de mange sundhedsområder, er stigende i takt med at informationsmængden udvides. Det er både det sociale, fysiske, psykiske og spirituelle der skal kombineres for at bevare et godt helbred. Under disse sundhedsområder er der endvidere mange 1000 ting af forholde sig til og det vokser i takt med alderen. Det gælder alt fra uren hud, brystspændinger, hårtab samt knækkede negle og ikke at glemme medicin og diverse sygdomme. Det er store forandringer vi gennemgår fra barndom til alderdom.

Det at skulle forholde sig til de mange livsområder og favne alt under hvert sundhedsområde er ikke nemt.

Hvis du er overvægtig går du ikke til psykolog, som det første. Måske skulle du i virkeligheden overveje at kombinere psykologen med kostændringer. Dette er ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi du også er et produkt af dit sind / mindset / tanker. Alt hænger sammen. Det er ok at starte et sted, men opdelingen må ikke blive så dominerende at livsnødvendige sundhedselementer glemmes.

I din jagt på at være sund og lysten til at forebygge døden, ser mange kun på den fysiske del. Motion og medicin er ikke altid den eneste løsning. Det er så snæversynet som noget kan være. At være naiv når det gælder din sundhed, er som at byde døden op til dans.

Lad os se lidt på definitionen af sundhed, som er anerkendt og bruges herhjemme

WHO (verdenssundhedsorganisationen) lavede en definition på sundhed, der ikke har ændret sig siden 1948
”sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker”
“En ressource i hverdagen, ikke målsætningen i livet. Sundhed er et positivt begreb, der understreger sociale og personlige ressourcer, såvel som fysisk kapacitet.”

Det er for mig en fin definition.

Der bør være lige meget fokus på fysisk-, psykisk-, social- og spirituel sundhed. Ligesom kosten. Vi skal have lige meget fokus på om vi får spist det gode fedt, spist grøntsager, bær, fibre, protein og korn & stivelse. Selvom dette skal fordeles anderledes på tallerkenen.

Min definition på sundhed er:
”Sundhed er viljen til at skabe balance i det fysiske, psykiske, sociale og spirituelle. Sundhed er en personlig tilstand, hvor livskraft og livsglæde manifesteres via SFSP. Sundhed er en optimal personlig formåen dog i en fælles sundhed med eller uden sygdom.”

Overordnet er den fælles forståelse at sundhed handler om noget positivt, hvor vi gør noget godt for vores krop og vi føler os tilfredse og har fravær af symptomer.

Lige netop fravær af symptomer er dog en by i Jerusalem. Alle går rundt med symptomer, de lever med dag ind og dag ud. Jeg er overrasket over hvor få mennesker der lytter til deres krop og tager deres krop seriøst.

Sundhed er ikke daglige smerter, oppustet mave, hovedpine, udmattelse, træthed, dårlig søvn, tristhed eller at springe over måltider, spise fast-food og lette løsninger.

Sundhed er fravær af symptomer og uden benægtelse omkring betydningen af din krops behov.

Den fælles forståelse for sundhed, handler om at gøre noget godt for kroppen. Derefter er der ikke meget fælles forståelse. Nogle mener at motion alene bidrage med forebyggelse af sygdom selvom de er dybt ulykkelige på deres job. Nogle mener at medicin er sundt fordi det fjerner deres forhøjet blodtryk imens de spiser mættet fedt, er overvægtige og spiser for meget salt. Nogle mener kålkure er sundt uden de dyrker motion. Hermed understreges den ugunstige opdeling af sundhed, der er kassetænkning. Vil du undgå at fejle i lysten til at leve længere og undgå døden så længe som muligt, så læs endelig mere.

Kassetænkning indenfor sundhed er ikke muligt ifølge SFSP. Kassetænkningen kan simpelthen ikke skabe forebyggende sygdomstiltag.

Her hentydes til de positive tanker om at sundhed bliver forvandlet til et skalkeskjul. Når der findes begrebet og følelsen af sundhedselementer inde i hverdagens tanker, i form af brudstykker, så lukker hjernen ned for anerkendelse af holisme. Ubevist skabes en illusion om at”vi” gør noget godt, så livet kan leves videre med stress, manglende søvn, den hurtige marcipanbrød og overspringshandlinger. Forebyggelse af sygdom og død handler om helheden. Det handler om at turde se ind i hjørnerne og ned i dybden af dig selv. Det handler om nysgerrighed uden at lade sig skræmme, men at blive klogere og handle.