Rejsen tilbage til et tidligere liv

I en alder af blot 15 år, står jeg en ved klippen og kigger ud sammen med matinius. Neden for ligger landsbyen. Vi kan gå udenom klippen over en græsmark og ned til landsbyen.

Jeg bor i et rundt hus med runde vinduer med min mor og far. Min far er jæger, hvilket jeg ikke er interesseret i. Jeg kan lide at gå væk og ligge i græsset og snakke med matinius. Jeg hedder selv nicolas og min bedste ven er matinius.

Jeg snakker meget om mange filosofiske ting og vil gerne kunne skive så jeg lokker Matinuis med på skolebænken hvor vi skal lære alfabetet.

Jeg bliver meget forelsket i læringen, der har et sødt og blødt ansigt. Hun har altid et tørklæde på hovedet og har lyst hår under dette som er i fletninger.

Min far dør i krig eller ved en jagt. En sorg, men føles ikke voldsomt. Min ven Matinius snitter blandt andet trævåben og vil gerne lærer mig dette. Det er ikke min interesse, da jeg er mere til at læse og skrive. Matinius er mørkhåret og en flot mand. Han er meget selvsikker og pigerne kan godt lide ham. Jeg er mere et hjemmemenneske. Jeg ser ham også gå på jagt.

Jeg føler mig ikke hjemme, mangler noget i mit liv. Jeg beslutter mig for at drage ud i verden. Jeg kan alligevel ikke forsørge min mor og hun forstår at jeg skal finde udad hvem jeg er.

Jeg siger farvel, og er nu 27 og Matinius lover at passe på min mor. Jeg rejser af sted langs med kysten.

Jeg bliver overfaldet med en køle eller lignende. Jeg får et meget hårdt slag i baghovedet som vælter mig af hesten. Det gør så forfærdelig ondt at jeg er sikker på at jeg dør. Jeg tror også at jeg lige forsvinder et stykke tid, da jeg føler min sjæl rejse over landsbyen og kigger ned til min mor og Matinius.

Jeg kommer til et sted hvor der er forbindelse mellem to lande. Der foregår en masse handel og jeg begiver mig over til et andet land.

Jeg sidder på en kro. Jeg har noget pænt tøj på og en hestehale. Jeg har penge. Krodamen kender mig og hilser pænt og servere for mig. Jeg sidder alene og kigger. Jeg har ingen venner og er meget mig selv.

Jeg har skrevet en bog som jeg har tjent penge på.

Jeg beslutter mig for at rejse hjem og se til min mor. Jeg er nu 42.

Min mor er syg. Matinius er død i krig og der er ikke meget landsby tilbage. Min mor prøver at holde sammen på sig selv. Jeg forsørger hende og mig selv, indtil hun dør. Hun begraves ved siden af Matinius. Efter et år er jeg ensom og har ikke flere penge. Jeg lægger mig ud ved siden af gravene og lade min sjæl forlade min krop, imens jeg kigger op i stjerne. Ensomt men godt liv.