Din tarm din sundhed

Tarmsystemet giver os mange signaler. En ubalanceret tarm kan også kaldes en irriteret tyktarm og vil blandt andet vise sig ved oppustet mave, ondt i maven, ubehag i maven, vekslende afføringsmønster m.m.

Tarmproblemer
Udover forkølelse som kan holde mange hjemme fra arbejde, så er tarmproblemer den næst hyppigste årsag til folks sygefravær. De mest almindelige tarmproblemer er blandt andet;

•     Irriteret tarmsyndrom / irriteret tyktarm
•     Colitis ulcerosa eller chrohns (kronisk inflammatorisk tarmsygdom)
•     Refluks (Halsbrand eller kronisk syreopløb)
•     Mavesår (Enten fra maven eller fra den første del af tyndtarmen)
•     Cøliaki (gluten allergi)

Irriteret tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm (IBS) er en almindelig tarmtilstand karakteriseret ved mavesmerter og kramper, ændringer i afføring (diarré, forstoppelse, eller begge dele), flatulens, oppustethed, kvalme, og andre symptomer. Årsagen er ukendt. Der findes ingen helbredelse for IBS. Tilstanden er dårligt forstået, men kostændringer, medicin for nogle, naturmidler, kosttilskud og psykologiske behandlinger er ofte i stand til at fjerne eller væsentligt reducere dens symptomer. Ca. 20 % af den amerikanske befolkning har IBS. Hvor mange der har IBS i Danmark, vises ikke, men mon ikke vores livsstil er i niveau med deres.

IBS rammer folk i alle aldre. Det påvirker manges livskvalitet. Det siges endda at hjertepatienter og kroniske syge har en højere livskvalitet. Dette har højst sandsynlig noget at gøre med smerterne fra maven og den øgede luft i maven samt eventuelle diarréer.

IBS kan fremstå med følgende symptomer

•     Smerter i maven, luft i maven, føle sig oppustet
•     Ingen appetit, refluks
•     Har svært ved at falde i søvn
•     Ildelugtende afføring
•     Diarre, forstoppelse
•     Udmattelse / træthed
•     endetarmsirritation
•     og nogle gange er ”alt Ok”

Hvad sker der i vores tarm
Mikroflora, herunder bakterier, er repræsenteret med 8 % i maven, 9 % i tyndtarmen og 83 % i tyktarmen. Der lever mange organismer i vores fordøjelsessystem. Fordøjelsessystemet er vært for 80 % af kroppens samlet immunforsvar. Tarmen er det vigtigste forsvarsorgan mod fremmede antigener, toxiner, makromolekuler m.m. Der findes ca. 200 forskellige mikrobiologiske arter og ud af dem er der 100 billioner som har sit ophold i tarmen. Alene tarmfloraen tegner sig for 1,4-2,3 kilo af vores samlede kropsvægt.

Vores normale mikroflora i tarmen opretholdes ved 4 væsentlige mekanismer.

•     Mavesyresekretion, (50 % af ældre over 60 år har for lidt mavesyre)
•     Bugspytkirtel enzym sekretion
•     Tyndtarmens bevægelsesevne
•     Mavetarmsystemets autonomi

Maden skal fordøjelse, næringsstofferne skal optages og alle restprodukterne skal udskilles. Tiden fra maden indtages til den kommer ud, kaldes transittiden og er underlagt følgende tidsperiode;

•     1 minut i munden
•     3-12 sekunder i spiserøret
•     2-4 timer i maven
•     5-6 timer i tyndtarmen
•     12-24 timer i tyktarmen

Hvis maden er under 12 timer i tyktarmen, vil kroppen ikke kunne nå at optage nok næringsstoffer. Hvis maden er længere tid end 24 timer i tyktarmen vil der ske en slags forurening fra den nedbrydelse af maden, hvilket vil kommer med over i blodbanen.

Utæt tarm
Utæt tarm, er betegnelsen for en tilstand, hvor tarmvæggens evne til at holde store og uønsket molekyler væk, reduceres eller beskadiges. Som navnet indikere, vil stoffer som normalt holdes uden for kroppen kunne pacere ind over tarmvæggen. Tarmen lækker uønsket molekyler, såsom toxiner, mikroorganismer og ufordøjet føde, over i vores blodbane. Dette sker, når afstanden mellem cellerne i tarmvæggen bliver udvidet af forskellige årsager.

Årsager til Utæt tarm
Årsagerne kan være mange. Men for tidlig fødsel, udsættelse for stråling, kemoterapi, giftige eksponeringer, antibiotika, Infektioner af parasitter, bakterier eller gærvækst, overvækst af mikroorganismer/bakterier i tyndtarmen, stress, madintolerencer, fødevareallergier, negativt immunrespons til miljømæssige antigener, herunder autoimmune sygdomme og dysbiosis kan være nogle af årsagerne. Konventionelle læger fokuser normalt på behandling af tilstande, der stammer fra det den alternative verden kalder utæt tarm. Lægerne har ikke fokus på den utætte tarm og dysfunktionen i tarmens barriere.

Dysbiose
Dysbiosis er et opfundet udtryk, der refererer til en ubalance i tarmkanalen, herunder patogener, såsom Candida (gær), svampe, bakterier og parasitter. Når mavetarmkanalen er angrebet og svampearterne, parasitter samt bakterier formere sig, ødelægges de gode bakterier “i tarmene og skaber kaos på kroppens immunsystem”

Når belægningen af tyndtarmen bliver beskadiget, frembringes overdreven slim som forsvar. Men de ekstra lag af slim gør det vanskeligt for tyndtarmen at optage næringsstoffer.

Fordøjelsesenzymer på tarmvæggen hjælper med at nedbryde maden, så næringsstoffer kan optages, dog vil den overskydende slim blokerer denne absorption.

Lactobaciller
Det har vist sig at både irriteret tyktarm og kronisk inflammatorisk tarmsygdomme har lavere antal Lactobacillus og Bifidobacterium bakterier og højere coccoide anaerobe bakterier (dysbiosis). Bakterier der alle er en del af de lactobaciller som 90 % af normalfloraen består af. Denne balance er blot skadelig for kroppen og skal derfor rettes op på.

Forskning
Patienter med colitis ulcerosa (kronisk tarmbetændelse) som ikke responder på medicinen fik alle et kombinerede probiotica produkt (forskellige mælkesyrebakterier), 53 % havde gradvis reduktion af sygdomssymptomerne og yderligere 24 % oplevede nogen grad af forbedring. De eneste rapporterede bivirkninger i undersøgelsen var øget oppustethed hos nogle personer.

En anden undersøgelse fandt at medarbejdere der tog probiotika sjældnere meldte sig syg. De der tog probiotika havde 11 % sygefravær på 80 dage og de der ikke tog noget havde et sygefravær på 25 %

I forhold til nattearbejder var der ingen der meldte sig syg når de tog probiotika, hvor imod 33 % meldte sig syg hvis de ikke fik probiotika. Måske kan vi antage at ved at booste immunforsvaret via tarmen vil der være en forbyggende effekt på sygdom.

Mælkesyregæret kostemner:

Der er fødevarer der er syrnet, som indeholder mælkesyrebakterier. Dette er sauerkraut, kimchee (en form for surkålssaft), syltet ingefær, Miso, Kombucha (en te), yoghurt, pickles, oliven, kefir og tempeh.

Opskrift på kimchee:

Der findes et mylder af variationer. Denne her kimchee kan lagres, men kan også spises frisk. Surkålssaften er ikke original, men sætter gang i gæringen med det samme.

•     2 spidskål, et lille hvidkål eller en stor kinakål
•     2-3 bdt radiser eller tilsvarende daikon eller ræddike
•     4-5 chili, men gerne mange flere
•     tommelfingerstort stykke frisk skrabet ingefær
•     et helt hvidløg, pillet i fed
•     1,5 spsk. groft salt
•     1-1,5 dl surkålssaft, eller 1 spsk. molkosan

Snit kål og radiser meget fint på en mandolin, råkostjernet på en foodprocessor, eller skær det i hånden.

Kom det i en stor skål, og drys med salt og surkålssaft. Vask hænderne grundigt og kram så kålen til den falder sammen og slipper vandet. I mens man krammer, kan man simpelthen se kålen synke sammen i fadet. Når den svundet ind til det halve, og ser helt gennemkrammet ud kommer man hvidløgsfed og flækkede chilier i, og stiller det hele i sylteglas med gummiring. Stil dem på køkkenbordet i to dage. Derefter køligt, eller i køleskabet. Kimchee’en vil gære stille og roligt, men kan spises med det samme.

Andre gode kostemner:

For at få tarmen i balance er det godt at drikke rigeligt vand. Spise kalkun, kylling, lam og vildt, torsk, laks, ørred, makrel, masse af grøntsager, herunder alfalfa spirer, artiskokker, avocado, asparges, broccoli, rosenkål, kål, gulerødder, blomkål, selleri, agurk, radiser, endivie, kastanjer, zucchini squash, grønne eller gule bønner, sennep, majroe, grønkål, kålrabi, porrer, salat, mingbønner, løg, pastinak, radiser, tang, kelp, ærter friske fra bælgen, spinat, roer

Kosttilskud:

•     Fordøjelsesenzymer. De skal helst tages sammen med maden.
•     Mælkesyrebakterier. Der skal være 10 billioner aktive mælkesyrebakterier som minimum og gerne over 8 stammer
•     Klorofyl som ren form eller i form af Chlorella
•     Fiber, både de opløselige og de uopløselige
•     L-glutamin
•     Essentielle fedtsyre
•     En god let optagelig vitaminpille