Organic Blends by Heidi har fokus på anprisninger
Heidi Riishøjs nye økologisk teserie – Organic Blends by Heidi
“Under mine studier fandt jeg ud af, at verdens sundhedsfokus var medicin. At medicin havde udviklet sig til at blive en forretning med fokus på egen magt og overflod af penge og ikke menneskets sundhed”.
Sundhed for mig handler om forebyggelse. Det handler om undervisning, information og indsigt. Det handler om at guide, hjælpe og støtte. Det handler om at lytte, forstå, acceptere og rumme.
Sundhed handler om nysgerrighed og empati samt om kosten, du spiser, individuelle vejledninger og omfavnelse af kroppen som helhed – såkaldt “holisme”.
Min egen store interesse for naturens medicin har gjort, at jeg har startet mine egne sundhedsbrands med urter, vitaminer, mineraler som støttende tiltag for at skabe balance og bidrage til en krop i balance, under det nye SFSP koncept.
Koffeinfri te, som er økologisk og vegansk
I te-serien fra Organic Blends by Heidi er det fokus på forebyggelse, støtte og vedligehold. Et bidrag til den sunde krop. For eksempel er Sleep Tight-teen udviklet til at støtte en god nats søvn og er samtidig udviklet til at komme i en mindre mængde vand og dermed blive koncentreret. Dette bidrager forhåbentlig til et nat uden for mange natlige toiletbesøg.