Livets gang

Jeg tror, vi alle har prøvet det.
At stå med tanker og følelser, der ikke helt kan placeres. Noget udefinerbart.

Vi vil så gerne forstå det med det samme. Sætte det i en ramme. Give det en forklaring.

Men budskaber – både dem vi giver og dem vi modtager – bliver altid farvet af det sted, vi selv står. Af vores liv. Vores tryghed. Vores indre ro.

Lever vi i uro og utryghed, vil det, der bliver sagt, også blive hørt gennem uro.
Og det, vi formidler, vil bære præg af det samme.

På et tidspunkt brænder lyset ud.
Vi kan ikke blive ved med at overhøre os selv.

Så må vi ændre kurs.
Også selvom det gør ondt.
Også selvom det betyder, at noget skal slippe.

Livets gang skal ikke overleves.
Den skal leves.

I kærlighed og i ro.

Kh
Heidi 🌿