22 apr

Guide, Solcreme og solbadning.

solcreme

Vi bliver fortalt og undervist i, hvor vigtigt det er at beskytte os mod solens stråler.

Når solens stråler rammer vores hud dannes melanin. Dette bevirker at huden får en brunlig farve, hvilket er med til at forsvare os mod solens UV stråler.

Vi har efterhånden lært at vi ikke må være for meget ude i solen, og slet ikke uden solcreme, da solens UV-stråler kan påvirke til kræft i huden.
Der er 2 former for kræft i huden. Almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft er den hyppigste. Den kan som regel skæres væk. Modermærkekræft er den farligste, da den er meget aggressiv.

Almindelig hudkræft vil ofte ramme dem der befinder sig kontinuerligt i solen, som eksempelvis udearbejdende folk. Da vi i dag rejser meget mere end tidligere (Både sommer og vinter) og da vi solbader i solarie, vil flere rammes af hudkræft. Dette blandt andet grundet en for kraftig eksponering i en kortere periode.

Men er solcreme godt!

D-vitamin

Det er vigtigt at passe på sin hud, da der ikke må ske forbrændinger eller være overdreven solbadning. Den oplagte beskyttelse er solcreme.
Desværre har dette blot en anden konsekvens, hvis vi bruger det forkert.

Hvis du ikke giver huden mulighed for at udnytte solens stråler danner du ikke nok D-vitamin. Ved brugen af solcreme, vil der ske en blokering for dannelse af D-vitamin. Jo højere solfaktor jo større blokering.

Dette betyder for nogle, at de er blege hele sommeren og ikke får dannet D-vitamin nok. Dermed bliver mange både mere sårbare overfor solen (hvis solcremen glemmes blive de røde) og mere sårbare over for sygdomme.

D-vitamin bidrager til normal immunforsvar og knoglevækst. Det bidrager til optagelse af calcium. Ved D-vitaminmangel ses kroniske sygdomme opstå deraf.

Kroppen er så fantastisk at den kan lagre D-vitamin. Det betyder at sommerens sol giver kroppen mulighed for at fylde D-vitamin depoterne op, så vi kan være klar til vinteren, hvor D-vitamin bliver brugt. Vi bruger nemlig D-vitamin til mange funktioner i kroppen. Når der bruges D-vitamin, skal der flydes op igen.
Vi har som mennesker ikke bundløse ressourcer når det handler om vitaminer og mineraler, herunder D-vitamin. Derfor er solen nødvendig. Vi danner ikke nok D-vitamin, hvis vi smøre os ind i solcreme fra morgen til aften.

Derudover er det ikke sundt for huden at bliver smurt med solcreme morgen og aften.

Din mulighed for at danne tilstrækkelig med D-vitamin er kun i perioden midt maj-september (ca. 3-4 mdr.) Derfor er solbadning yderste vigtig.

Dette skal du gøre

Det bedste er at lade huden tage imod solens stråler, allerede når den titter frem i marts/april. Lad huden danne en fin lysebrun farve, der dermed skaber et større forsvar når solen rigtig tager fat i sommerperioden.

I sommerperioden skal der bruges solcreme, men da bunden er lagt fra forårsmånederne, kan mange undlade solcreme fra morgenstunden og dermed kun bruge solcreme i de højaktuelle timer hvor UV-indekset er højt.

Brug en lav faktor hvis du er let gylden eller har let ved at tage mod solen. Brug en højere faktor hvis du er meget lys i huden.
Brug fra morgenen en dagcreme der nærer huden. Nogle bruger kokosfedt og andre hindbærkerneolie. Vær dog opmærksom på at olie opvarmes og kan skabe en forbrænding.

Intet er sort/hvidt. Alt er balance. Solen er kraftig og da vi foretrækker at sidde inde foran en skærm hele vinteren og foråret, støtter vi ikke hudens normale “modningsprocess” til at tage imod solen i de måneder hvor solen er kraftigst.
Huden vil blive forbrændt, hvis vi ikke passer på.  Selvom egne reserver af antioxidanter, herunder C-vitamin samt D-vitamin m.m. beskytter mod sygdomme, er det en unødvendig ressource at bruge disse antioxidanter, når der kan beskytte med solcreme, i de få timer på døgnet hvor det er  kritisk for de fleste.

Brug en god natcreme, med rette olier der bidrage til regenerering af huden. Eks. Hybenkerneolie eller havtornolie. Disse kan evt.  tilsættes din natcreme.

Vi gør:

Herhjemme er børnene allerede ude NU, uden solcreme. De har aldrig fået solcreme på om morgenen. De skal undgå sygdomme og derfor skal de have naturlig D-vitamin.
Johan bliver hurtig brun, derfor får han solcreme på, når vi er på ferie (Italien, Frankrig m.m) og når kl. er 12-15 (På ferien)
jeg selv starter med faktor 15 og bruger ikke solcreme inden ferien er slut.

Hvad med rynker. Jeg plejer min hud og dyrker ikke overdreven solbadning. Går med hat og solbriller når vi er på ferie.
Solen giver D-vitamin om den rammer armen, hovedet elller benene.

Jeg mener vi skal bruge solcreme for at undgå rødme. Eksempelvis var vi i orlando, hvor de har faktor 70. Der er nok en grund til at solcreme er opfundet, da mange mennesker ellers vil være røde kreds eller tigerrejer for mange timer om året og dermed ødelægge deres hus.

Solcreme

Det store spørgsmål er så, hvilken solcreme skal du vælge.

Vi smøre os ind i kemiske cremer og bliver forvirret over hvad der er naturligt og ikke naturligt.

Vi vil gerne have noget der både beskytter uden at skade og vi vil gerne have noget der også kan pleje. Det må ikke være dækkende, så vi har et hvidt lag, det skal dufte men ikke være med parfume. Men alt kan ikke fås, hvis det skal beskytte og være sundt.

En solcreme må gerne være

  • Økologisk (Selvom certificering i nogle tilfælde ikke er den bedste, vil der være krav til en certificering, såsom naturlige ingredienser)
  • Uden nanopartikler ( Titanium Dioxide fungerer ved at reflektere solens stråler og beskytter både mod UVA og UVB. Titanium Dioxide er kun sundhedsskadeligt, hvis det er i nano-form)
  • Lidt hvidt, da et fysisk solfilter uden nanopartikler, vil give et hvidt lag
  • Uden zink. Zink er med til at ødelægge koralrevene. Derfor vil vi kunne passe bedre på naturen, uden zink i solcremer.
  • Med aluminium (Aluminium i solcreme er der for at beskytte mod frie radikaler. Det bliver brugt og har været brugt i økologiske solcremer. Det bruges som en belægning til titandioxid.  Både aluminium og vegetabilske olier ligger sig på filterne. Dette er for at undgå reaktion mellem UV og titan-partiklerne. Aluminum bruges som en coading og er selv coaede. Det er ikke nano og tænger derfor ikke ind i huden. Der er under 0,6% aluminium. Det bruges for at undgå negative reaktioner, der vil gå udover huden, men også fordi nogle er nervøse for titanium under vand der samtidig er udsat for UV, da det skaber frie radialer og det er også dårligt for livet i vandet. Aluminium sikre stabilitet.)
  • Med parfume / uden parfume (Hvis der er parfume, skal det være fra naturlige kilder. Parfume i naturlig form og på positiv listen er ok)