13 mar

3.del – uden ansvar til gravid som 20 årig.

Da jeg var 18 år, vejede jeg ca. 62-64 kilo. Jeg spiste helt forkert. Efter 10. klasse på realskolen startede jeg på EFG. Et skønt år, hvor jeg mødte skønne mennesker. Jeg mødte mennesker der var en del af mit liv, men forsvandt, men som kom igen senere.

Jeg levede i nuet. Go with the flow, det var mig. Masse af oplevelser og unikke venskaber blev skabt. Ingen skulle bestemme over mig. Jeg ville leve hver dag, som var det den sidste. Jeg orkede ikke alles perfektionisme, deres regler, deres ideer til hvad der var rigtigt og forkert.

Dette handlede om en stor frigørelse fra mit gamle jeg. Fra Jehovas vinder, fra dommedag, fra Satan og Gud, fra sort og hvid tankegang og fra det svigt jeg oplevede fra mine forældre.

Denne frigørelse havde dog nogle konsekvenser, både for kroppen, andre omkring mig, min familie, ikke mindst min lillesøster og min fremtid. Jeg tog ikke ansvar. Jeg orkede ikke skolen og lektier. Jeg var ligeglad med min fremtid, med mine forældre og med mit livs skæbnen.

Jeg har dog aldrig haft en følelse af at noget skulle gå galt. Selv da vi blaffede, da vi sov ved en gammel mand i kælderen, da vi stjal i supermarked m.m. Jeg viste at jeg nok skulle blive til noget, jeg var bare ikke klar.

Efter 1. år på EFG, hvor jeg ikke hørte til, startede jeg på HF.

Jeg var sjælden i skole. Jeg røg 20 cigaretter om dagen, festede og var egentlig blevet ligeglad med alt. Oplevelserne strømmede ind, såsom at blande blod med min søns far, ryge hash og høre fed musik, blive forlovet i en skov m.m.

Frigørelsen gik dog i den forkerte retning. Jeg begyndte at miste mig selv. Jeg overskred mine egne grænser og Go with the flow blev stress in the flow.

Min rektor på HF var super. Han håbede jeg ville vågne. Han gav mig endnu en chance, inden jeg ville komme op i fuld pensum, ved at jeg skulle sige godmorgen på hans kontor hver morgen. Selv det kunne jeg ikke overholde.

Jeg manglede mine forældre, der forsvandt da jeg var 16 år. Jeg manglede at udfylde en masse tomme huller. Min virkelighed var forsvundet fra den ene dag til den anden. Alt jeg var opdraget til var ikke længere en sandhed. Jeg skulle finde mig selv, mid selv som en ny Heidi.

Dog var jeg opdraget med kærlighed og jeg var opdraget til at være en ordentlig menneske og stå fast ved mig selv, selvom andre ikke var enig.

Første år på HF, i maj opdagede at jeg var gravid, og da ændrede hele min verden sig.

Ingen troede på at det var godt at jeg beholdte barnet. Jeg overbeviste mig selv om at jeg skulle have en abort. Så med et lille foster i maven tog jeg på Roskilde Festival. Men under den tur havde jeg kvalme, jeg så folk feste, drikke og skabe sig og pludselig følte jeg mig ikke som en del af alt det. Jeg følte mit liv skulle ændres og jeg skulle starte på en frisk.

Da besluttede jeg at beholde Sebastian.

Jeg stoppede med at ryge. Jeg stoppede med at drikke. Jeg tog mig sammen.

Da jeg startede på 2 års HF, fik jeg puslerum på lærerens badeværelse. Jeg læste og studerede. Jeg blev elevrådsformand, startede morgenmøder og morgensamling engang om ugen. Jeg var med til at få rygerum på skolen.

Den 15 feb. 1996 i vinterferien fødte jeg lille skønne smukke Sebastian.

Ikke at jeg forstod, at jeg skulle have et barn før han lå i mine arme. Nej jeg stod på rulleskøjter til jeg var 6-7 måneder hende. Jeg var jo bare gravid.

Men sikke et ubeskriveligt øjeblik, da den lille baby lå i minde arme. Jeg var så bange og så lykkelig. Jeg sagde til ham, ”hvis du nogensinde skal dø fra mig, så er det nu” jeg kunne slet ikke rumme de følelser jeg knyttede til det lille barn på meget få sekunder.

På anden års HF, kom jeg IKKE op i fuld pensum. Til afgangseksamen fik jeg et gavekort, for alt det gode arbejde jeg havde gjort for skolen.

Så meget kan man sige, men at gå fra at ryge, drikke og komme op i fuld pensum til at være en af skolens frontfigur med en baby på armen. Det var vildt.

Vi kan hvad vi vil i dette liv. Ingen er ofre for andre. Vi er ofre for os selv. Stop offerrollen og se dig selv i spejlet. Du bestemmer dit eget liv.

Troen på det gode er vigtigt. Troen på at stå fast ved sig selv og være ligeglad med andre, er vigtigt. Troen på livet er en styrke. At livet vil dig det bedste. At alt du oplever kan bruges til noget fornuftigt. Det er vigtigt vi lever det liv vi selv ønsker. Ingen skal bestemme over dit indvendige drive og ønske til livet, da vil du altid være ulykkelig. Din skæbne har du selv valgt.