22 apr

Guide, Solcreme og solbadning.

solcreme

Vi bliver fortalt og undervist i, hvor vigtigt det er at beskytte os mod solens stråler.

Når solens stråler rammer vores hud dannes melanin. Dette bevirker at huden får en brunlig farve, hvilket er med til at forsvare os mod solens UV stråler.

Vi har efterhånden lært at vi ikke må være for meget ude i solen, og slet ikke uden solcreme, da solens UV-stråler kan påvirke til kræft i huden.
Der er 2 former for kræft i huden. Almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft er den hyppigste. Den kan som regel skæres væk. Modermærkekræft er den farligste, da den er meget aggressiv.

Almindelig hudkræft vil ofte ramme dem der befinder sig kontinuerligt i solen, som eksempelvis udearbejdende folk. Da vi i dag rejser meget mere end tidligere (Både sommer og vinter) og da vi solbader i solarie, vil flere rammes af hudkræft. Dette blandt andet grundet en for kraftig eksponering i en kortere periode.

D-vitamin

Det er vigtigt at passe på sin hud, da der ikke må ske forbrændinger eller være overdreven solbadning. Den oplagte beskyttelse er solcreme.
Desværre har dette blot en anden konsekvens, hvis vi bruger det forkert.

Hvis du ikke giver huden luft / mulighed for at udnytte solens stråler danner du ikke/ ikke nok D-vitamin. Ved brugen af solcreme, vil der ske en blokering for dannelse af D-vitamin. Jo højere solfaktor jo større blokering.

Dette betyder for nogle, at de er blege hele sommeren og ikke får dannet D-vitamin nok. Og dermed både mere sårbare hvis solcremen glemmes (kan blive røde) og mere sårbare for sygdomme.

D-vitamin bidrager til normal immunforsvar og knoglevækst. Det bidrager til optagelse af calcium. Ved D-vitaminmangel ses kroniske sygdomme opstå deraf.

Kroppen er så fantastisk at den kan lagre D-vitamin. Det betyder at sommerens sol giver kroppen mulighed for at fylde D-vitamin depoterne op, så vi kan være klar til vinteren, hvor D-vitamin bliver brugt. Vi bruger nemlig D-vitamin til mange funktioner i kroppen. Når der bruges D-vitamin, skal der flydes op igen. Ligesom når vi drikke et glas vand, skal der fyldes op igen, når det er tomt.
Vi har som mennesker ikke bundløse ressourcer når det handler om vitaminer og mineraler, herunder D-vitamin. Derfor er solen nødvendig. Vi danner ikke nok D-vitamin, hvis vi smøre os ind i solcreme fra morgen til aften.

Din mulighed for at danne tilstrækkelig med D-vitamin er kun i perioden midt maj-september (ca. 3-4 mdr.)

Dette skal du gøre

Det bedste er at lade huden tage imod solens stråler, allerede når den titter frem i marts/april. Lad huden danne en fin lysebrun farve, der dermed skaber et større forsvar når solen rigtig tager fat i sommerperioden.

I sommerperioden skal der bruges solcreme, men da bunden er lagt fra forårsmånederne, kan mange undlade solcreme fra morgenstunden og dermed kun bruge solcreme i de højaktuelle timer hvor UV-indekset er højt.

Brug en lav faktor hvis du er let gylden eller har let ved at tage mod solen. Brug en højere faktor hvis du er meget lys i huden.
Brug fra morgenen en dagcreme der nærer huden. Nogle bruger kokosfedt og andre hindbærkerneolie. Vær dog opmærksom på at olie opvarmes og kan skabe en forbrænding.

Intet er sort/hvidt. Jeg mener vi skal passe meget på med olier og selvopfundne olier til beskyttelse. Solen er kraftig og da vi foretrækker at sidde inde foran en skærm hele vinteren og foråret, støtter vi ikke hudens normale “modningsprocess” til at tage imod solen i de måneder hvor solen er kraftigst.
Huden vil blive forbrændt, hvis vi ikke passer på.  Selvom egne reserver af antioxidanter, herunder C-vitamin samt D-vitamin m.m. beskytter mod sygdomme, er det en unødvendig ressource at bruge disse antioxidanter, når der kan beskytte med solcreme, i de få timer på døgnet hvor det er  kritisk for de fleste.

Brug en god natcreme, med rette olier der bidrage til regenerering af huden. Eks. Hybenkerneolie eller havtornolie. Disse kan evt. købes ved Urtegaarden og tilsættes din natcreme.

Solcreme

Det store spørgsmål er så, hvilken solcreme skal du vælge.

Vi smøre os ind i kemiske cremer og bliver forvirret over hvad der er naturligt og ikke naturligt.

Vi vil gerne have noget der både beskytter uden at skade og vi vil gerne have noget der også kan pleje. Det må ikke være dækkende, så vi har et hvidt lag, det skal dufte men ikke være med parfume. Men alt kan ikke fås, hvis det skal beskytte og være sundt.

En solcreme må gerne være

  • Økologisk (Selvom certificering i nogle tilfælde ikke er den bedste, vil der være krav til en certificering, såsom naturlige ingredienser)
  • Uden nanopartikler ( Titanium Dioxide fungerer ved at reflektere solens stråler og beskytter både mod UVA og UVB. Titanium Dioxide er kun sundhedsskadeligt, hvis det er i nano-form)
  • Lidt hvidt, da et fysisk solfilter uden nanopartikler, vil give et hvidt lag
  • Uden zink. Zink er med til at ødelægge koralrevene. Derfor vil vi kunne passe bedre på naturen, uden zink i solcremer.
  • Med aluminium (Aluminium i solcreme er der for at beskytte mod frie radikaler. Det bliver brugt og har været brugt i økologiske solcremer. Det bruges som en belægning til titandioxid.  Både aluminium og vegetabilske olier ligger sig på filterne. Dette er for at undgå reaktion mellem UV og titan-partiklerne. Aluminum bruges som en coading og er selv coaede. Det er ikke nano og tænger derfor ikke ind i huden. Der er under 0,6% aluminium. Det bruges for at undgå negative reaktioner, der vil gå udover huden, men også fordi nogle er nervøse titanium under vand der samtidig er udsat for UV, da det skaber frie radialer og det er også dårligt for livet i vandet. Aluminium sikre stabilitet.)
  • Med parfume / uden parfume (Hvis der er parfume, skal det være fra naturlige kilder. Men parfume i naturlig form er ok)
Copyright © 2014 Heidi Riishøj - Gl. Kjølvej 3 - 8920 Randers NV - 2683 5195 - heidi@safehealth.dk